Negative elpriser opstår, når elektricitetens markedspris falder til under nul, hvilket betyder, at producenterne i praksis betaler for at levere strøm. Dette fænomen er relativt sjældent, men bliver mere almindeligt i takt med udbredelsen af vedvarende energikilder som vind- og solenergi.
Hvorfor opstår negative elpriser?
Når producenter af el producerer mere el, end der forbruges, vil det medføre, at producenterne i princippet skal betale forbrugerne for at bruge strøm. Når der er for meget strøm i systemet sammenhold med forbruget, kan priserne altså blive negative.
Der er set en stigning i antallet af timer med negative elpriser, særligt siden 2023.
En af de væsentligste grunde til, at antallet af timer med negative elpriser er steget, skyldes at vi har fået mere sol-og vindenergi. Negative elpriser opstår typisk, når mængden af konkurrencedygtig grøn strøm overgår forbruget.
OBS! Selvom den rene elpris er negativ, vil forbrugerne i de fleste tilfælde stadig skulle betale for deres strøm. Dette skyldes afgifter og tariffer.
Derudover kræver negative elpriser, at producenterne af el tilbyder deres strøm til negative priser. Det vil særligt ske for de anlæg, der ikke kan stoppe med at producere strøm. Særligt kraftværker kan vælge at køre på lavlast ved negative elpriser, så de undgår brugen af unødigt brændsel til at starte kraftværket op igen.
💡Se en oversigt over produktionselleverandører, der tilbyder at købe overskydende strøm fra vedvarende energianlæg.
Nogle producenter har sikret sig mod negative elpriser ved en fastpriskontrakt, som sikrer en vis pris for strømmen.
ℹ️ Læs mere om fast eller variabel elpris
Årsager til negative elpriser
- Overproduktion af energi: Når der produceres mere elektricitet, end der er efterspørgsel efter, kan priserne falde til negative niveauer. Dette sker ofte under forhold med stærk vind eller intens sollys, når vindmøller og solceller producerer mere strøm, end markedet kan absorbere.
- Begrænset fleksibilitet i energisystemet: Nogle kraftværker, især atom- og kulkraftværker, er ikke designet til hurtigt at skrue op eller ned for produktionen. Når efterspørgslen falder, og disse værker fortsat producerer energi, kan det føre til negative priser.
- Manglende lagringsmuligheder: Hvis der ikke er tilstrækkelige muligheder for at lagre overskydende energi, kan det resultere i negative priser. Teknologier som batterier og pumped storage kan hjælpe med at reducere forekomsten af negative priser ved at absorbere overskydende energi og frigive den, når efterspørgslen stiger.
Negative elprisers betydning for den grønne omstilling
De stigende antal timer med negativ energi er et tegn på, at der er ubalance i hele elsystemet. Dette giver ikke incimenter til at udvikle grøn energi. Negative elpriser er derfor ikke et sundhedstegn, men kan derimod fjerne værdien for dem, der vil bygge grønne energiløsninger som vindmøller og solceller.
Det er ligeledes en påmindelse om, at vi i samfundet skal være bedre til at bruge den grønne strøm til opvarmninger, transport og industri. Produktionen af grøn energi og forbruget bør følges ad.
Derudover kan negative elpriser være incitament for udviklingen af lageringssystemer for strømmen, så vi kan gemme den producerede strøm til senere.
Negative elpriser og solceller
Negative elpriser vil medføre, at solcelleejere skal betale penge for at komme af med deres overskydende strøm.
Når elpriserne er negative vil nogle solcelleejere slukke deres anlæg for at undgå at betale for at sende strøm ud til elnettet. Dog bør du som solcelleejer være opmærksom på nogle ting, ingen du slukker dit anlæg:
- Undersøg om dit anlæg må slukkes og om dette har betydning for anlægget
- Overvej om det kan betale sig for dig at slukke dit anlæg. Kan det betale sig for dig at købe strømmen fra elnettet fremfor at betale for den overskydende strøm? Når du køber din strøm fra elnettet betaler du, udover den rene elpris, også afgifter og tariffer.
- Det er dit ansvar at tænde for anlægget igen.
- Den billigste og bedste strøm du kan bruge, er den du selv producerer, da denne er gratis.
Overvejer du at investere i solceller? EcoHelper giver dig tre uforpligtende tilbud, så du sikrer dig den bedste pris!
Konsekvenser af negative elpriser
- Økonomiske incitamenter for fleksibilitet: Negative elpriser skaber incitamenter for udviklingen af fleksible energisystemer, herunder energilagring, efterspørgselsrespons og fleksibel produktion, således produktion og det faktiske forbrug følges ad.
- Udfordringer for energiproducenter: Kraftværker, der ikke kan reducere deres produktion hurtigt nok, kan lide økonomiske tab under negative prisforhold.
- Fordele for forbrugere: I nogle tilfælde kan forbrugere med fleksible elprisaftaler drage fordel af negative priser ved at modtage betaling for at bruge elektricitet.
ℹ️ Læs mere om, hvornår strøm er billigst
Med EcoHelper kan du få hjælp til at få en billigere elaftale! Følg linket nedenfor og udfyld formularen på 1 minut.
Fremtidige udsigter
Med den fortsatte integration af vedvarende energi forventes negative elpriser at blive mere almindelige, især i perioder med høj produktion og lav efterspørgsel. Dette vil kræve yderligere investeringer i teknologier, der kan hjælpe med at balancere produktion og efterspørgsel. Derudover kan det give incitamenter for mere fleksible markedsmekanismer, herunder udviklingen af energilagering.
Særligt udbygningen af solceller og vindmøller i Danmark har været med til at presse elpriserne i bund i periode. Dette er særligt i solrige eller blæsende perioder, hvor der produceres for meget strøm, og det er et mønster, der formentlig vil blive mere udbredt i fremtiden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder det, at elprisen er negativ?
Negative elpriser betyder, at prisen på ren el er under 0 kr.
Koster det penge for solcelleejere, når elprisen er negativ?
Det korte svar er ja. Som solcelleejer skal du betale for at sende overskydende strøm ud til elnettet, når prisen på el er negativ.
Bør jeg slukke for mine solceller, når elprisen er negativ?
Som solcelleejer kan det i nogle tilfælde betale sig at slukke for sine solceller, når prisen på el er negativ. Det er dog ikke altid tilfældet og der er nogle ting, du bør overveje, inden du slukker for anlægget.
Hvad er en produktionselleverandør?
En produktionselleverandør er en virksomhed, der kan købe din elproduktion, hvis du privat producerer mere el, end du kan selv har brug for i din husstand