Solceller har i de seneste år vundet betydelig popularitet som en både miljøvenlig og økonomisk attraktiv energikilde. Når økonomien bag solceller beregnes for privatpersoner, tages der udgangspunkt i husstandens årlige energiforbrug. Du vil derfor blive tilbudt en løsning, der passer til netop dig og dit behov. Men da priserne på el er uforudsigelige, kan det være svært at beregne den økonomiske gevinst af solceller. Denne artikel gennemgår de overvejelser, du bør gøre dig, hvis du overvejer at investere i solceller.
Fordele ved solceller
- Økonomiske besparelser: Installation af solceller kan reducere eller endda eliminere elregningen. Overskydende energi kan ofte sælges tilbage til elnettet, hvilket kan generere ekstra indtægter.
- Miljømæssige fordele: Solceller producerer elektricitet uden at udlede drivhusgasser. Ved at skifte til solenergi kan man reducere sin CO2-udledning markant, hvilket bidrager til kampen mod global opvarmning.
- Lang levetid og minimal vedligeholdelse: Solcelleanlæg har en lang levetid, typisk 25-30 år, hvilket gør dem til en solid, langsigtet investering. Derudover kræver solceller minimal vedligeholdelse.
- Øget ejendomsværdi: Installation af solceller kan øge din boligs værdi, da energibesparende løsninger er attraktive for potentielle købere.
- Uafhængighed: Med solceller kan husholdninger og virksomheder blive mindre afhængige af traditionelle energikilder og svingende elpriser.
Bør du vælge solceller med eller uden batteri?
Valget mellem solceller med eller uden batteri afhænger af flere faktorer, herunder energibehov, økonomiske og miljømæssige overvejelser.
Om du skal investere i solceller med eller uden batteri, afhænger af dit daglige forbrugsmønster. Nærmere bestemt, hvor meget strøm du bruger på de tidspunkter af døgnet, hvor solcellerne ikke producerer energi, særligt aftentimerne.
En typisk familie, der arbejder i dagtimerne og er hjemme i aftentimerne, har som regel et større forbrug i ydertimerne. I det tilfælde vil et batteri til lagring af strøm være en god investering. Om dagen, når solen skinner, og der ikke er nogen hjemme, producerer solcellerne strøm, som lagres på batteriet. Sidst på eftermiddagen hvor indstrålingen er lavere, kan den lagrede strøm bruges til husstandens forbrug.
Hvis du vælger solceller med batteri, kan du altså lagre overskydende energi til tidspunkter, hvor dit solcelleanlæg ikke producerer tilstrækkelig energi, til at dække husstandens forbrug. På den måde er du sikret strøm.
ℹ️ Læs mere om solceller med eller uden batteri
Tilbagebetalingstiden for dine solceller
For størstedelen af danske husstande, vil investeringen i solceller være en fin forretning over tid. Jo højere elpriserne er, jo større gevinst vil et solcelleanlæg give dig.
Hvor god en investering solceller er for dig, vil altså afhænge af elpriserne og dit samlede elforbrug.
Du kan finde tre fiktive eksempler på økonomien ved solcelleanlæg i tre familier med forskellige energiforbrug længere nede i artiklen.
Når der skal udarbejdes et overslag på økonomien bag solceller, er leverandørerne nødt til at gætte på, hvad elpriserne i gennemsnit vil være i fremtiden. For uden en forudsigelse af, hvad elpriserne er i fremtiden, kan økonomien i projektet ikke beregnes og der vil i så fald ikke kunne siges noget om eks. tilbagebetalingstiden for det pågældende solcelleanlæg.
Prisen pr. kWh forsøges sat ud fra historiske data og fremtidsprognoser, men den kan altså ikke udgøre andet end et kvalificeret gæt.
Tre eksempler
Eksempel 1: Husstand med almindeligt forbrug
Husstanden i følgende eksempel har et årligt forbrug på 5000 kWh.
Husstanden vælger at investere i et solcelleanlæg på 5,67 kW med 14 paneler på taget (ca. 28 m2) og et batteri på 5 kWh. Det anslås, at solcellestrømmen vil dække 63 procent af husstandens samlede elforbrug set over et år.
Samlet pris inklusive montering: 139.466 kr.
Årlig besparelse på el via solcelleanlægget: 10.110 kr.
Årlig indtægt på salg af overskydende solcellestrøm: 2.625 kr.
Årlig besparelse i alt: 12.735 kr.
Investeringen er lige under 11 år om at tjene sig hjem via besparelser på elregningen. Skal pengene til investeringen lånes, bliver perioden naturligvislængere, da der skal betales renter og gebyrer.
Eksempel 2: Hustand med elbil
Husstanden i følgende eksempel har et årligt forbrug på 8000 kWh.
Husstanden vælger at investere i et solcelleanlæg på 8 kW med 20 paneler på taget (ca. 40 m2) og et batteri på 10 kWh. Det anslås, at solcellestrømmen vil dække 67 procent af husstandens samlede elforbrug set over et år.
Samlet pris inklusive montering: 179.251 kr.
Årlig besparelse på el via solcelleanlægget: 17.251 kr.
Årlig indtægt på salg af overskydende solcellestrøm: 2.874 kr.
Årlig besparelse i alt: 20.146 kr.
Investeringen er lige under 9 år om at tjene sig hjem. Skal pengene lånes, bliver perioden længere som følge af renter og gebyrer.
Eksempel 3: Husstand med varmepumpe og elbil
Husstanden i følgende eksempel har et årligt elforbrug på 12.000 kWh.
Husstanden vælger at investere i et solcelleanlæg på 9,72 kW med 24 paneler på taget (ca. 48 m2) og et batteri på 10 kWh. Det anslås, at solcellestrømmen vil dække 53 procent af husstandens samlede elforbrug set over et år.
Samlet pris inklusive montering: 199.761 kr.
Årlig besparelse på el via solcelleanlægget: 14.832 kr.
Årlig indtægt på salg af overskydende solcellestrøm: 3.500 kr.
Årlig besparelse i alt: 18.332 kr.
Investeringen er lige under 11 år om at tjene sig hjem.Skal pengene til investeringen lånes, bliver indtjeningsperioden længere.
(Kilde for eksempler: Bolius; Sådan beregner du økonomien i solceller)
OBS! Den samlede tilbagebetalingstid afhænger naturligvis af både den samlede pris på anlægget, husstandens årlige elforbrug samt de aktuelle priser på el. Derudover er det muligt, at prisen på solcelleanlægget er tjent hjem allerede ved monteringen af solcellerne, da potentielle købere kan være villige til at betale det ekstra for at have et allerede fungerende solcelleanlæg.
Real Kredit Danmark begynder at tælle solceller med, når de laver ejendomsvurderinger af erhvervsbygninger. Flere realkreditinstitutter begynder at kigge ind i samme løsning.
ℹ️ FinansBureauet: Gør huset 250.000 kr. mere værd med solceller
Økonomien af dine solceller afhænger af aktuelle elpriser og dit årlige strømforbrug
Som det ses i de tre eksempler, er den estimerede pris på en fremtidig kWh helt afgørende for, hvor gunstig din investering på solceller vil være.
Det kan være svært at forudsige, hvor god en fremtidig investering i solceller vil være for dig og din konkrete situation. Selvom det på nuværende tidspunkt kan være svært at forestille sig lave elpriser, er det umuligt at sige noget om, hvor elpriserne vil ligge om 5, 10 eller 20 år.
Dog ved vi med sikkerhed, at prisen på 1 kWh i de seneste 15 år, helt frem til 2. kvartal af 2021, har ligget stabilt på 1,95 til 2,22 kr. pr. kWh. Herefter er prisen steget stødt med 10-15% i kvartalet og lå på 4,62 kr. pr kWh i 4. kvartal 2022. Det er altså et relativt nyt fænomen, at priserne på el i dag er så høje.
Det er helt umuligt at spå fremtiden på elpriser, men det er svært at forestille sig, at udviklingen på elpriser vil gå baglæns. Vi kan altså ikke sige noget om, hvorvidt priserne på el i 2048 vil udgøre 5,30 kr., om prisen vil være det dobbelte eller sågar endnu højere.
Hvis priserne fortsat vil stige, har du lavet en god investering. Men i sidste ende kommer det derfor til at handle om, hvilken retning du selv tror, at elprisen kommer til at gå.
Lån og finansiering af solceller
Uanset omstændighederne, så udgør er alle tre eksempler på solcelleanlæg så store investeringer, at flertallet vil have brug for at låne pengene.
Der er flere måder at finansiere solceller på. Nogle solcellefirmaer tilbyder finansieringsordninger, men det er bestemt også værd lige at tjekke mulighederne i din egen bank. Nogle banker tilbyder nemlig grønne lån, der giver favorable lån til bæredygtige investeringer i boligen.
Herudover kan du også overveje, om det kan betale sig for dig at lease et solcelleanlæg.
ℹ️ Læs mere om dine finansieringsmuligheder for solceller
Er du klar til at investere i solceller? Følg linket nedenfor og modtag tre uforpligtende tilbud!
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er fordelene ved solceller?
- Økonomiske besparelser
- Miljømæssige fordele
- Lang levetid og minimal vedligeholdelse
- Øget ejendomsværdi
- Uafhængighed
Skal jeg vælge solceller med eller uden batteri?
Om du bør vælge solceller med eller uden batteri afhænger af bl.a. dit forbrug samt tidspunktet på døgnet, hvor du bruger mest strøm. Et solcelleanlæg med batteri lagrer den overskydende strøm til senere brug.
Bør jeg investere i solceller?
Der er flere ting, du bør overveje, inden du investerer i solceller. Flere faktorer påvirker nemlig, om solceller er en god investering for dig.
Økonomien af dine solceller vil afhænge af de aktuelle elpriser samt dit årlige elforbrug. Dog kan et solcelleanlæg være tjent hjem allerede fra dag ét igennem en værdistigning i din bolig.
Kan et solcelleanlæg medføre værdistigning af bolig?
Ja, det er meget muligt, at installeringen af et solcelleanlæg kan medføre en værdistigning af din bolig, så solcelleanlægget kan være tjent hjem fra dag ét. Flere kilder beretter om en værdistigning i huse med bedre energimærke.