Sådan får du tilskud via varmepumpepuljen

Hvis du overvejer at skifte dit gamle olie-, gas- eller træpillefyr ud med en miljøvenlig luft til vand-varmepumpe, har vi gode nyheder til dig. Varmepumpepuljen åbner igen i 2024, og du kan være heldig at få tilskud til din varmepumpe.

Der er endelig fastsat en dato for åbningen af Varmepumpepuljen i 2024. Varmepumpepuljen åbner den 27. maj 2024 kl. 10.00. Vil du have del i puljen, kan det være en god idé at forberede dig, da pengene bliver uddelt efter først til mølle-princippet.

Du kan få:

  • 17.000 kr. i tilskud til luft til vand-varmepumpe
  • 27.000 kr. i tilskud til jordvarmepumpe

Her på siden dykker vi ned puljens vilkår, hvem der kan søge og hvordan du sender din ansøgning. Læs med og bliv klædt på til at søge, når Varmepumpepuljen åbner.

Kom foran i køen og få dine tilbud på en luft til vand-varmepumpe allerede nu!

Fra Bygningspuljen til Varmepumpepuljen

Bygningspuljen, der var en del af Energiaftalen i 2018, har givet tilskud til energiforbedrende tiltag i danskernes bolig fra 2020-2022. Puljen lukkede ved udgangen af 2022 og blev i stedet erstattet af to andre puljer: Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen.

Varmepumpepuljen giver, som navnet antyder, mulighed for at få tilskud til at skifte et brændselsfyr ud med en luft til vand-varmepumpe eller en jordvarmepumpe. Energirenoveringspuljen giver tilskud til blandt andet efterisolering af loft og tag, facadeisolering og udskiftning af vinduer.

Om Varmepumpepuljen

Varmepumpepuljen er en tilskudsordning administreret af Energistyrelsen. Den blev vedtaget i finansloven i 2021 og løber frem til 2026. Hvert år åbnes der op for muligheden for at få tilskud til varmepumpe – en håndsrækning til danske boligejere, virksomheder og foreninger, der ønsker at skifte deres nuværende varmekilde ud med en varmepumpe.

Varmepumpepuljen åbner den 27. maj kl. 10. Hvis du ønsker at holde dig opdateret, anbefaler vi, at du følger med her på siden – alternativt kan du tilmelde dig Energistyrelsens nyhedsbrev. 

Varmepumpepuljen er en del af den tidligere Bygningspulje, hvor der frem til 2026 er budgetteret følgende tilskudsbeløb:

ℹ️ Læs mere om tilskud til varmepumpe

Bygningspuljens årlige tilskud

20210 mio. kr.
20220 mio. kr.
20230 mio. kr.
20240 mio. kr.
20250 mio. kr.
20260 mio. kr.

Hvem kan få tilskud til varmepumpe?

Hvis du vil søge tilskud til varmepumpe gennem Varmepumpepuljen, er der 5 krav du skal leve op til – nemlig:

  1. Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje det.
  2. Dit hus opvarmes i øjeblikket med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (fx træpillefyr).
  3. Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.
  4. Du må ikke allerede være i gang med at skifte til varmepumpe, og du må ikke have underskrevet et bindende tilbud.
  5. Du ønsker at skifte til luft til vand-varmepumpe eller jordvarme.

Derudover skal du være opmærksom på, om der er registreret momspligt på din adresse. Hvis du driver virksomhed eller anden form for økonomisk aktivitet, fx en vejbod, hobbyvirksomhed eller udlejning, skal du udfylde en de minimis-erklæring. En de minimis-erklæring tilkendegiver, at du i løbet af de seneste tre regnskabsår ikke har modtaget økonomisk støtte, der overstiger 200.000 euro.

Hvis du søger tilskud til varmepumpe til dig selv og din egen bolig, kan du udfylde de minimis-erklæringen direkte i ansøgningsportalen.

Kilde: Energistyrelsen via SparEnergi

Vi anbefaler, at du følger med på Energistyrelsens egen hjemmeside: SparEnergi.dk

Hvor mange penge er der i Varmepumpepuljen?

I 2023 var der 236,1 mio. kr. i Varmepumpepuljen. Den åbnede for ansøgninger 12. september 2023 og lukkede igen i december, og det er værd at være opmærksom på, at pengene tildeles efter først til mølle-princippet.

Fra 2024-2026 er der afsat omkring 825 mio. kr., som skal fordeles mellem Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen. Det vides derfor ikke med sikkerhed, hvor mange penge der kommer til at gå til tilskud til varmepumpe i 2024 endnu.

Vil du være godt forberedt, den dag puljen åbner, kan du springe køen over og indhente tilbud allerede nu – inden efterspørgslen stiger.

Hvor mange penge er der i Varmepumpepuljen?

Vi ved endnu ikke, hvor mange penge der er i varmepumpepuljen i denne omgang. Du kan med fordel tilmelde sig SparEnergi's webinar. Her forventes det, at de oplyser hvor mange penge der er i puljen. Vi holder løbende øje med opdateringer vedrørende puljen, og når der kommer nyt, lægger vi det straks op på siden her.

Sådan ansøger du om tilskud via Varmepumpepuljen

Når Varmepumpepuljen åbner, kan du med fordel sidde klar ved skærmen, da det foregår online via SparEnergi.dk. Pengene fordeles efter først til mølle-princippet, og du risikerer derfor, at puljen er opbrugt, hvis du venter for længe med at søge.

Det er endnu ikke muligt at søge om tilskud til varmepumpe i 2024, men de foregående år har processen set således ud:

Se dine tilskudsmuligheder på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk. Her finder du en tilskudsberegner, der kan vurdere, om du er berettiget til tilskud.

Hav styr på de nødvendige informationer vedrørende din bolig – nemlig: 

  • Dokumentation for ejerskab af din bolig (findes på tinglysning.dk)
  • Boligens energimærkningsnummer – det finder du på SparEnergi lige her.

Start ansøgningsprocessen via sparenergi.dk, udfyld alle felterne og send ansøgningen af sted.

Vent på svar fra Energistyrelsen. Det kan ske, at der er behov for yderligere informationer fra dig, og du vil i så fald blive kontaktet.

Når du har fået tilsagn, er du klar til at kontakte din leverandør og få installeret din nye luft til vand-varmepumpe. Har du ikke allerede indhentet tilbud, kan du gøre det her.

Kilde: Energistyrelsen via SparEnergi

De foregående år har der været stor interesse for Varmepumpepuljen, og vi anbefaler, at du indhenter tilbud i god tid, så du ved, hvad du kan forvente. 

Hos EcoHelper matcher vi dig med tre leverandører, der alle giver deres bud på den bedste luft til vand-varmepumpe til dig og din bolig.

Redaktionen hjælper dig med at lære og forstå de mange muligheder, der findes inden for energioptimerende løsninger. Vi deler alt fra dybdegående guides til oplysninger om tilskudsmuligheder. Vores mål er at gøre det let og forståeligt at træffe et bæredygtigt valg.

Vi har gjort det enkelt for dig at indhente tilbud på energibesparende løsninger.
Endda helt gratis og uforpligtende.

Kontakt os