En simpel guide: Skal du vælge fast eller variabel elpris?

Når du skal vælge mellem fast eller variabel elpris, står du overfor en beslutning, der kan påvirke din husholdningsøkonomi på forskellige måder. Begge muligheder har deres fordele og ulemper, og valget afhænger ofte af individuelle forhold, dine præferencer og markedssituationen. Det seneste års tid har vi set meget høje elpriser på markedet og derfor kan det være svært at gennemskue, hvilken elaftale, der passer bedst til dig og dit behov. 

Fast eller variabel elpris – hvilken elaftale er bedst? 

Når du skal vælge mellem fast eller variabel elpris, vil den rette elaftale for dig i høj grad afhænge af dine præferencer og behov. Med stigende elpriser er interessen for elpriser også steget. De stigende elpriser kan mærkes markant i de danske hjem. 

Hvis du har planer om at udnytte de billige strømtimer, kan det være en god idé at overveje at indgå en elaftale om variabel elpris. Ønsker du i stedet mere økonomisk tryghed, kan en fast elpris være det rette for dig. Med en fast elpris ved du nemlig, hvor mange penge, du skal budgettere dit elforbrug. 

En af fordelene ved en fast elpris er, at du kender prisen på din el. Dette er særlig brugbart, hvis du mener, at elpriserne fortsat vil stige. Men på den anden side, kan du risikere at låse dig fast på en unødig høj pris, hvis priserne på el derimod falder. 

Dog tilbyder flere selskaber mulighed for at trække sig ud af en elaftale med en måneds varsel. Derfor har du mulighed for at trække dig ud af aftalen, hvis elpriserne skulle falde markant. 

Med EcoHelper kan du få en billigere elaftale! Udfyld formularen og vi matcher dig med en el-leverandør.

Fast elpris

En fast elpris betyder, at du betaler den samme pris pr. kilowatt-time (kWh) i hele aftaleperioden uanset, hvad der sker på elmarkedet. Dette kan give en følelse af sikkerhed og forudsigelighed, fordi du ved præcis, hvad du skal betale for din strøm hver måned. Fastpris-aftaler løber ofte over en periode på et til tre år, men nogle selskaber tilbyder kvartalsaftaler.

Fordele og ulemper ved fast elpris
  • Forudsigelighed: Din månedlige udgift til strøm er stabil og beskyttet mod prisstigninger på markedet.
  • Sikkerhed: Hvis elpriserne stiger kraftigt på markedet, påvirkes din pris ikke.
  • Frihed: Du behøver ikke holde øje med elpriserne. Udsving i elpriserne har ikke betydning for dig, hvis du indgår en elaftale med fast elpris. 
  • Manglende fleksibilitet: Hvis elpriserne falder, er du bundet til en højere pris, indtil aftalen udløber.
  • Langsigtede aftaler: Du er ofte bundet til aftalen i en længere periode, hvilket kan være et problem, hvis dine behov ændrer sig.
  • Potentielt dyrere. Generelt set kan det over tid være billigere at vælge en variabel elpris frem for en fast elpris.

Fast elpris – kvartalspriser

Du kan vælge en elaftale med kvartalspris. En sådan aftale vil bringe dig tryghed i dit budget med en fast elpris i en periode på tre måneder. 

Dog skal du være opmærksom på, at kvartalspriserne ofte vil være en smule højere end de variable priser. 

Variabel elpris

Med en variabel elpris varierer prisen pr. kWh afhængigt af markedsprisen på el. Dette betyder, at prisen kan ændre sig fra måned til måned, og den er ofte lavere om sommeren og højere om vinteren, når efterspørgslen er større. Med en variabel prisaftale har du mulighed for at udnytte, når elpriserne er lavest. 

Priserne vil ofte variere i løbet af en dag og nogle timer på døgnet vil derfor være billigere eller dyrere end andre. Du kan finde ud af, hvad prisen er dagligt, ved at tjekke elprisen. Elpriser kan tjekkes på dit elselskabs hjemmeside eller i en app, der viser elpriserne time for time. 

Som tommelfingerregel koster el normalt mest fra kl. 17-21 og er billigere:

  • Mellem kl. 11-14 og kl. 01-04.
  • I weekenden, særligt søndag.
  • Om natten om vinteren.
  • Om dagen om sommeren. 
Fordele og ulemper ved variabel elpris
  • Mulighed for lavere omkostninger: Hvis elpriserne falder, kan du drage fordel af lavere månedlige udgifter. Dette kan give gode besparelser, hvis du har et større elforbrug og udnytter, når strømmen er billig. 
  • Du kan flytte større elposter: Større elposter, såsom elbil, kan flyttes til tidspunkter, hvor strømmen er billigere.
  • Fleksibilitet: Aftalerne er ofte kortere og kan være nemmere at ændre, hvis markedssituationen ændrer sig.
  • Ustabile omkostninger: De månedlige udgifter kan variere meget, hvilket kan gøre det sværere at budgettere.
  • Prisrisiko: Hvis markedspriserne stiger kraftigt, kan dine eludgifter stige hurtigt.
  • Tidskrævende: Hvis du ønsker at flytte større elposter til tidspunkter på dagen, hvor prisen på el er levere, vil det kræve, at du løbende holder øje med prisen på el. 

Ofte vil elpriserne være lavere om natten eller i formiddagstimerne. Hvis du har mulighed for det, kan du spare penge ved at flytte størstedelen af dit forbrug til disse timer. 

ℹ️ Læs om dine muligheder for at få et solcelleanlæg og derved potentielt blive uafhængig af elnettet.

Hvad skal du vælge?

Valget mellem fast og variabel elpris afhænger af din økonomiske situation og risikovillighed. Hvis du værdsætter sikkerhed og ønsker stabile omkostninger, kan en fast elpris være det bedste valg. Hvis du derimod er villig til at tage risikoen for potentielt at spare penge og kan håndtere variationer i elomkostningerne, kan en variabel elpris være det rigtige valg.

ℹ️ Læs mere om negative elspriser

Det er også en god idé at følge med i elmarkedet og du kan eventuelt rådføre dig med en elleverandør for at få indsigt i, hvad der kan være bedst for din situation på det aktuelle tidspunkt.

Brug EcoHelper til at få en billigere elaftale! Udfyld formularen og vi matcher dig med en el-leverandør. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på fast og variabel elpris?

Hvad er fordelene ved fast elpris?

Hvad er fordelene ved variabel elpris?

Hvornår er el billigst?

Redaktionen hjælper dig med at lære og forstå de mange muligheder, der findes inden for energioptimerende løsninger. Vi deler alt fra dybdegående guides til oplysninger om tilskudsmuligheder. Vores mål er at gøre det let og forståeligt at træffe et bæredygtigt valg.

Vi har gjort det enkelt for dig at indhente tilbud på energibesparende løsninger.
Endda helt gratis og uforpligtende.

Kontakt os