4 steps til fjernvarme: Din guide til fjernvarmetilslutning og pris 

Fjernvarme er en populær og bæredygtig opvarmningsmetode, der benyttes af mange husholdninger i Danmark. Fjernvarme fungerer ved at levere varmt vand, produceret centralt på et kraftværk eller en varmeproducerende anlæg, gennem et netværk af rør til boliger og erhvervsbygninger. Vandet bruges til at opvarme radiatorer og til at producere varmt brugsvand, hvorefter det afkølede vand sendes tilbage til anlægget for at blive opvarmet igen.
Denne artikel guider dig igennem den nødvendige information om fjernvarmetilslutning og pris. 

Hvordan fungerer fjernvarme? 

I korte træk er fjernvarme varmt vand, der er sendt fra et kraftværk, som bliver fordelt til boligerne via et isoleret rørsystem i jorden. I boligerne vil det varme vand anvendes til opvarmning via radiatorer eller gulvvarme samt til varmt vand i vandhaner, brusere og badekar. 

Når fjernvarmevandet har afgivet varmen, vil det blive sendt retur til kraftværket, hvor det varmes op igen. 

Der er derfor to rør forbundet til din fjernvarme – et rør, der leder vandet til din bolig og et andet rør, der leder det brugte kolde vand tilbage til varmeværket. I huset deles fjernvarmevandet typisk op i to rør, en til opvarmning og en til varmt brugsvand. 

Fordele ved fjernvarme

En af de største fordele ved fjernvarme er den miljømæssige bæredygtighed. Fjernvarmeanlæg kan bruge en bred vifte af energikilder, herunder affaldsforbrænding, geotermisk energi, biomasse og overskudsvarme fra industrien. Dette gør det muligt at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og dermed mindske CO2-udledningen.

Desuden er fjernvarme ofte mere energieffektiv end individuelle varmesystemer, da den centrale produktion og distribution af varme gør det muligt at udnytte energien bedre. Forbrugere nyder også godt af en stabil og pålidelig varmekilde, der kræver minimal vedligeholdelse sammenlignet med individuelle varmesystemer som oliefyr eller naturgasfyr.

Fjernvarme er tillige en billigere opvarmningsform og er sammen med individuelle varmepumper fremtidens varmekilde. Fjernvarmen udnytter vores tilgængelige ressourcer effektivt, hvilket giver en nem og sikker varme i din bolig. Du kan se priserne fra de forskellige fjernvarmeværker på Forsyningstilsynets hjemmeside.

Hvad baseres fjernvarmens varme på? 

Når et kraftvarmeværk fremstiller både strøm og varme, medfører det en besparelse på 30% af det brændsel, der ellers ville være brugt, hvis værket kun skulle fremstille én af delene. 

Størstedelen, ca. 2/3, af al fjernvarme bliver fremstillet på denne måde. 

Ifølge Energistyrelsen fordelte opvarmning af fjernvarmevand sig således i 2022 fra følgende anlæg:

  • Biomasse (træ, halm, bionedbrydeligt affald): 49,5 procent
  • Affald (ikke bionedbrydeligt): 23,7 procent
  • Fossile brændsler (kul, olie, naturgas): 14,3 procent
  • Sol og geotermi: 2,1 procent
  • Bioolie og biogas: 1,3 procent   
  • Elkedler og varmepumper 5,4 procent
  • Overskudsvarme 3,8 procent

Kilde: Bolius; Sådan fungerer fjernvarme til opvarmning af din bolig

Tilslutning til fjernvarme

Tilslutning til fjernvarme kan være en relativt enkel proces, især hvis der allerede er etableret fjernvarmenet i området. Typisk involverer processen følgende trin:

  1. Kontakt fjernvarmeselskabet: Først skal man kontakte det lokale fjernvarmeselskab for at få oplysninger om tilslutningsmulighederne og omkostningerne.
  2. Tilslutningsaftale: Når man har besluttet sig for at tilslutte, skal man indgå en tilslutningsaftale med fjernvarmeselskabet. Denne aftale vil beskrive installationsomkostninger, tilslutningsafgift og andre relevante vilkår.
  3. Installation: Fjernvarmeselskabet vil sørge for installationen af en varmeveksler og nødvendige rør i boligen. Installationens omfang og pris vil variere afhængigt af boligens størrelse og eksisterende varmesystem.
  4. Drift og Vedligeholdelse: Efter tilslutning er det fjernvarmeselskabet, der står for drift og vedligeholdelse af systemet, hvilket gør det til en bekvem løsning for boligejere.

Priser og omkostninger

Prisen for fjernvarme vil påvirkes af flere faktorer, herunder bl.a. det lokale fjernvarmeselskabs prisstruktur, varmekildens type og den generelle efterspørgsel efter varme i området.

Nogle af de vigtigste faktorer, der kan påvirke prisen, inkluderer:

  • Størrelse og kompleksitet af fjernvarmeanlægget
  • Valg af materialer og teknologi
  • Afstanden mellem varmekilden og forbrugerne
  • Omfanget af de nødvendige installationer og tilslutninger

Tilslutningsafgift

Tilslutningsafgiften, dvs. prisen for at få indlagt fjernvarme, er en engangsbetaling, der dækker omkostningerne ved at tilslutte boligen til fjernvarmenettet. Denne afgift kan variere betydeligt, afhængig af flere faktorer, men ligger ofte i området 10.000 – 30.000 kr. Det er dog vigtigt at bemærke, at nogle kommuner tilbyder tilskud eller finansieringsmuligheder for at fremme overgangen til fjernvarme.

Forbrugsafgifter

Forbrugsafgifter er de løbende omkostninger forbundet med at bruge fjernvarme. Disse afgifter beregnes normalt ud fra mængden af varme, der forbruges (MWh) og kan variere fra område til område. Den gennemsnitlige pris pr. MWh ligger ofte mellem 400 og 700 kr., afhængigt af energikilden og fjernvarmeselskabets omkostninger.

Samlede årlige omkostninger

For en gennemsnitlig dansk husstand kan de samlede årlige omkostninger ved fjernvarme ligge mellem 10.000 og 20.000 kr., afhængigt af boligens størrelse, isolering og varmeforbrug.

ℹ️ Se Forsyningstilsynets Prisstatistik for 2024

Tilslutningspligt eller forblivelsespligt

Vær opmærksom på, at din bolig kan være omfattet af en tilslutningspligt eller forblivelsespligt til fjernvarme, hvilket betyder, at du skal betale afgift for fjernvarme – også selv om du ikke bruger den. Der gælder dog ingen tilslutnings- eller forblivelsespligt i fjernvarmeområder udlagt efter 2019.

Tilslutningspligten er en forpligtelse, hvorefter en ejendom til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, hvilket indebærer, at ejendommens ejer skal bidrage økonomisk til den kollektive forsyning.

Forblivelsespligten er en forpligtelse, hvorefter en ejendom, som allerede er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, skal forblive tilsluttet. Dette indebærer, at ejendommens ejer skal blive ved at bidrage økonomisk til den kollektive forsyning.

Selvom der er tilslutnings- og forblivelsespligt, gælder der ikke aftagepligt. Det betyder at du skal betale tilslutningsafgiften, men ikke behøver at betale for selve fjernvarmen eller naturgassen.

I stedet har du mulighed for at vælge en anden energikilde, eksempelvis en varmepumpe, hvis fjernvarmen i dit område er for dyr. Dette kan dog sjældent betale sig, da tilslutningsafgiften udgør en stor del af den samlede varmeregning.

Kilde: Tilslutningsbekendtgørelsen

Normalvis er tilslutnings- og forblivelsespligten tinglyst på boliger, så du kan tjekke det på tinglysning.dk, før du køber bolig.

Fjernvarme eller varmepumpe?

En varmepumpe bruger den varme, der er til stede i luften, i jorden eller i vandet omkring boligen til at varme boligen op. 

En varmepumpe er ikke billigere at købe eller installere sammenlignet med fjernvarme. Dog er varmepumpe ofte den foretrukne opvarmningsform, hvis det ikke er muligt at få dig at få fjernvarme i din bolig.

Hvorvidt fjernvarme eller en varmepumpe er den rigtige løsning for dig er derfor et spørgsmål om, hvorvidt duoverhovedet har muligheden for at vælge fjernvarme. 

I visse dele af Danmark er der ikke umiddelbart udsigt til, at fjernvarme bliver en reel valgmulighed. Hvis det er tilfældet, vil en varmepumpe være en god og effektiv opvarmningsløsning for de fleste.

Der er mange fordele ved en luft til vand-varmepumpe. Den passer til de fleste hustyper, kræver ingen daglig vedligeholdelse og derudover er den forholdsvis hurtig og nem at installere. Hvis du på nuværende tidspunkt opvarmer dit hus med olie, træpiller eller gas, vil du kunne reducere dine varmeudgifter med op til 50 %, hvis du køber en luft til vand-varmepumpe. Derudover kan der være forskellige tilskud at hente. 

ℹ️ Læs mere om tilskud til varmepumpe

Har du ikke mulighed for fjernvarme eller er en varmepumpe den rigtige løsning for dig? Så kan EcoHelper hjælpe med at finde den bedste løsning til dig! Følg linket nedenfor og modtag tre uforpligtende tilbud på en varmepumpe. 

Ofte stillede spørgsmål 

Hvordan bliver man tilsluttet fjernvarme?

Hvad koster det at få tilsluttet fjernvarme?

Hvem installerer fjernvarme?

Er fjernvarme billigere end gas?

Redaktionen hjælper dig med at lære og forstå de mange muligheder, der findes inden for energioptimerende løsninger. Vi deler alt fra dybdegående guides til oplysninger om tilskudsmuligheder. Vores mål er at gøre det let og forståeligt at træffe et bæredygtigt valg.

Vi har gjort det enkelt for dig at indhente tilbud på energibesparende løsninger.
Endda helt gratis og uforpligtende.

Kontakt os