Inverter til solceller: En nøglekomponent i dit solcelleanlæg

En solcelleinverter er en nøglekomponent i ethvert solcelleanlæg. En inverter omdanner den jævnstrøm (DC), som solpanelerne producerer, til vekselstrøm (AC), der kan bruges i hjemmet eller sendes til elnettet. I denne artikel dykker vi ned i de forskellige typer solcelleinvertere, deres funktioner og betydningen af at vælge den rette inverter for at optimere ydeevnen og effektiviteten af et solcelleanlæg.

Hvad er en inverter?

En inverter, også kendt som en vekselretter, er en elektronisk enhed, der konverterer jævnstrøm fra solcellepaneler til vekselstrøm, så strømmen kan bruges i din bolig. Solcellepaneler genererer elektricitet i form af jævnstrøm, men de fleste elektriske apparater og elnettet bruger vekselstrøm. Derfor er inverteren en uundværlig komponent i ethvert solenergisystem.

Inverteren skal tilpasses solcelleanlæggets størrelse og udformning.

Inverteren omdanner solenergien fra jævnstrøm til vekselstrøm, så den kan bruges i din bolig

Typer af invertere

Der er flere forskellige typer invertere, der bruges i solcelleanlæg. Hver type er designet med øje for særlig brug. Forskellige invertere har forskellig effektivitet og kvalitet. Der vil altid gå noget strøm tabt, når det omdannes fra jævnstrøm til vekselstrøm, og spændet i energitabet ligger typisk mellem 2 og 10 % afhængigt af inverteren effektivitet. 

Der findes følgende typer af invertere:

Strenginvertere (også kaldet centrale invertere)

Disse er de mest almindeligt anvendte invertere i bolig- og kommercielle solcelleanlæg. De er forbundet til en streng af solcellepaneler, som alle er seriekoblede. Strenginvertere er kendt for deres pålidelighed og omkostningseffektivitet.

En strenginverter kan være 1-faset eller 3-faset afhængig af størrelsen på anlægget. 1-faset invertere bruges ofte til små anlæg på op til 4 kWh. En 3-faset inverter bruges derimod på mellem og store anlæg.

Dog tilbyder denne type inverter kun systemdækkende overvågning, mens andre typer af solcelleinvertere tilbyder panel-til-panel overvågning. 

En strenginverter er mindre effektiv sammenlignet med andre inverterer, fordi inverteren er forbundet til hele strengen af ​​solpanelerne. Det medfører, at hele strengens strømudgang vil blive påvirket/afbrudt, hvis en skygge skjuler selv et enkelt panel. Det kan derfor være nødvendigt at optimere strenginvertere med en såkaldt optimizer.

En strenginverter har ofte en garantiperiode på 10-15 år og skal derfor udskiftes inden for denne periode.

Effektoptimerede strenginvertere

Dette system kombinerer strenginvertere med effektoptimerere på hvert panel. Optimeringsfunktionen kan reducere betydningen af ​​skygge, således hele gitteret ikke blive påvirket, som det ellers gør ved en klassisk strenginverter.

Effektoptimerere maksimerer energiproduktionen fra hvert panel ved at justere på individuelle panelers præstation, før strømmen sendes til strenginverteren.

Mikroinvertere

Mikroinvertere er monteret direkte på bagsiden af hvert solcellepanel. Det betyder, at hvert panel med inverter fungerer som et selvstændigt system. De konverterer jævnstrøm til vekselstrøm på panelniveau, hvilket kan øge den samlede effektivitet, især i systemer, hvor paneler kan blive skygget eller have forskellige retninger.

Mikroinvertere giver også mulighed for individuel overvågning af hver panels præstation.
Derudover har en microinverter ofte en længere levetid. De har nemlig op til 25 års garanti, mens almindelige invertere typisk har en garanti på 10-15 år.  

Hybrid-invertere

Denne type inverter kan både håndtere strøm fra solcellepaneler og batterilagringssystemer. 
En hybrid inverter er en strenginverter, som giver mulighed for at tilslutte et batteri

Inverteren kan administrere strøm fra solbatterier, solpaneler og forsyningsnet samtidigt. Det betyder, at denne type inverter giver dig muligheden for at gemme overskydende strøm i et batteri, hvorimod et normalt solcelleanlæg automatisk sender den ekstra strøm videre til elnettet.

En hybrid-inverter vil tillige ofte have en levetid på 10-15 år, mens levetiden for et solcellebatteri er 5-15 år.

De er ideelle til solcelleanlæg med batteri-backup, da de kan lagre overskydende energi til senere brug.

Off-grid invertere

Off-grid invertere bruges som regel i f.eks. kolonihavehuse, mindre sommerhuse etc., hvor der ikke er tilsluttet elforsyning fra elværket. Med et off-grid anlæg kan du spare udgiften til tilslutning og etablering af stikledning. Det kan du, fordi du i stedet producerer din egen grønne strøm med solcellerne, og den er ’gratis’.  

Dog kræver en off-grid funktionen en særlig type inverter, som kan fungere uden tilslutning til et elnet, så den vil fortsætte med at levere strøm fra batterierne, selv hvis strømforsyningen afbrydes. Dette kan være en stor fordel i områder med ustabil strømforsyning eller hvis du ønsker at være uafhængig af elnettet. 

I modsætning til off-grid, kræver almindelige hybridinvertere en stabil strømforsyning og vil derfor stoppe med at fungere, hvis strømmen afbrydes, det gælder også selvom der er batterier tilgængelige.

ℹ️ Læs mere om, hvordan solceller kan bruges som hjemmeberedskab

Hybrid solcelleanlæg. Inverteren kan både administrere strøm fra solceller, batteri og elnet.

ℹ️ Læs mere om, hvorvidt du bør vælge solceller med eller uden batteri

Priser på forskellige typer af inverter

Prisen på en inverterer til solceller kan variere betydeligt afhængigt af typen og kapaciteten af inverteren. Her er en oversigt over de gennemsnitlige priser for forskellige typer invertere:

Strenginvertere

  • Prisinterval: 6.000 – 15.000 DKK
  • Typisk pris for en 5 kW inverter: Cirka 8.000 – 10.000 DKK

Effektoptimerede invertere

  • Prisinterval for inverter og optimerere: 12.000 – 25.000 DKK for et 5 kW system, men prisen afhængig af antallet af paneler og specifikationer.

Mikroinvertere

  • Prisinterval pr. mikroinverter: 1.500 – 3.500 DKK
  • Typisk pris pr. panel: Mikroinvertere installeres ofte pr. solcellepanel, så den samlede pris afhænger af antallet af solcellepaneler i systemet. For et 5 kW system med 20 paneler kan den samlede pris være omkring 30.000 – 50.000 DKK.

Hybrid-invertere

  • Prisinterval: 10.000 – 25.000 DKK
  • Typisk pris for en 5 kW hybrid-inverter: Cirka 15.000 – 20.000 DKK

Off-grid invertere

Prisen på en off-grid inverter kan variere afhængigt af mærke, kapacitet og specifikationer. Generelt ligger prisen på en off-grid inverter mellem 3.000 og 20.000 DKK.

  1. Små off-grid invertere (op til 1 kW): Disse koster typisk mellem 3.000 og 6.000 DKK og er velegnede til små installationer som sommerhuse eller mindre fritidsprojekter.
  2. Mellemstore off-grid invertere (1-5 kW): Prisen på disse invertere ligger ofte mellem 6.000 og 12.000 DKK.
  3. Store off-grid invertere (5 kW og op): Disse kraftigere invertere koster normalt mellem 12.000 og 20.000 DKK eller mere, afhængigt af specifikationerne.

Prisen på et inverter vil bl.a. være påvirket af inverterens kapacitet, effektivitet, funktion samt mærke. Derudover kan priserne variere afhængigt af markedet og leverandører, så det anbefales at indhente tilbud fra flere leverandører, for at få den bedste pris og løsning for dit specifikke behov.

Yderligere funktioner 

Inverterens primære funktion er at konvertere jævnstrøm til vekselstrøm, men mere moderne invertere tilbyder mange andre funktioner:

  • Maksimal Power Point Tracking (MPPT): Dette er en teknologi, der maksimerer energiproduktionen ved at konstant justere panelets belastning for at finde det optimale effektpunkt.
  • Overvågning og dataindsamling: Mange invertere kommer med indbyggede overvågningssystemer, der giver digmulighed for at spore energiproduktion og systempræstation i realtid.
  • Nettilkobling og off-grid muligheder: Invertere kan konfigureres til at fungere enten med nettilslutning, hvor overskydende energi sendes til elnettet eller som off-grid systemer, der fungerer uafhængigt af elnettet.

Vælg den rette inverter 

Når man vælger en inverter til et solcelleanlæg, er der flere faktorer at overveje:

  • Systemets størrelse: Strenginvertere er ofte mere omkostningseffektive for større systemer, mens mikroinvertere kan være bedre for mindre systemer eller systemer med skyggeproblemer.
  • Budget: Prisen på invertere kan variere betydeligt, så det er vigtigt at finde en balance mellem omkostninger og funktioner.
  • Effektivitet: Effektiviteten af inverteren påvirker det samlede udbytte af solcelleanlægget. Højere effektivitet betyder mere konverteret energi.
  • Garanti og pålidelighed: Længden og kvaliteten af garantien kan være en indikator for inverterens holdbarhed og producentens tillid til produktet.

Hvad skal du overveje, inden du vælger en inverter? 

Invertere er hjertet i ethvert solenergisystem, da de sikrer, at den producerede energi kan bruges effektivt i dit hjem, eller sendes til elnettet. Ved at vælge den rette inverter kan du maksimere effektiviteten og pålideligheden af dit solcelleanlæg og sikre, at du får mest muligt ud af din investering i vedvarende energi.

Du bør derfor overveje både behov og budget. Det er vigtigt, at du vælger den rette inverter, da dette har afgørende betydning for effektiviteten af dit solcelleanlæg. Ved at optimere dit solcelleanlæg så meget som muligt, vil tilbagebetalingstiden for dit solcelleanlæg også blive kortere, da dine besparelser på el vil være større.

I mange tilfælde vil inverterens funktioner og prisen være sammenhængende. Hvis du er i tvivl om, hvilken inverter du skal vælge, så bør du rådføre dig med en ekspert, inden du køber en inverter til dit solcelleanlæg. 

Dog kan mange solcelleanlæg købes som en samlet pakkeløsning, hvor den rigtige inverter til systemet medfølger eller hvor en ekspert hjælper dig, med at vælge den korrekte inverter til netop dit behov. 

Følg linket nedenfor og modtag tre uforpligtende tilbud, der passer til netop dig og dit behov! 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en inverter til solceller?

Hvilke typer invertere findes der?

Hvad er forventet levetid for en inverter?

Hvordan vælger jeg den rette inverter?

Hvad koster en inverter?

Redaktionen hjælper dig med at lære og forstå de mange muligheder, der findes inden for energioptimerende løsninger. Vi deler alt fra dybdegående guides til oplysninger om tilskudsmuligheder. Vores mål er at gøre det let og forståeligt at træffe et bæredygtigt valg.

Vi har gjort det enkelt for dig at indhente tilbud på energibesparende løsninger.
Endda helt gratis og uforpligtende.

Kontakt os